Phraseologism "muslin ung dame" er mindre og mindre almindelig i russisk leksikon. Men selv for 200 år siden var denne fangstsætning utrolig populær og karakteriserede en bestemt kategori af unge. Dette var navnet på unge adelige kvinder, der udelukkende var interesserede i sociale begivenheder og mode.
Oprindelsen til det bevingede udtryk
Udtrykket "muslin ung dame" dukkede op på det russiske sprog i anden halvdel af det 19. århundrede. Det stammer fra navnet på et dyrt og meget let stof - muslin. I gasformige stoffer klæber trådene ikke tæt til hinanden, der er huller mellem dem, hvilket giver dem en særlig luftighed og gennemsigtighed. Gaze hører til den samme gruppe af materialer, men i modsætning til muslin er det enklere og billigere. Kiseya er meget populær i øst, hvor et varmt klima hersker, det skygger rummet og lader luft komme ind. Gardiner og gardiner lavet af dette stof tilføjer rummet mysterium og eksotisme. Selv i dag bruges muslin til at dekorere vinduer; stoffer fra Indien, Kina, Tyrkiet og Italien er især populære.
I gamle dage blev muslin meget brugt til at skabe dametøj. Dametoiletter lavet af dette stof blev foretrukket af russiske unge adelskvinder, der blev kaldt "unge damer". Pigerne forsøgte at følge alle de nyeste modetrends og se udsøgte ud. Kiseya var især velegnet til unge piger, ældre damer foretrak tættere stoffer. Det er tilstrækkeligt at huske den hvide kjole dekoreret med en satinbue og beregnet til bolden, som Ekaterina Sushkova, damen i hjertet af den unge Mikhail Lermontov, skriver om. Den "æblegrønne kjole" af hovedpersonen i romanen "Borte med vinden" blev syet af tarlatan - en række muslin. Særligt populære var subtile stoffer med moderigtige blege nuancer, for hvilke selv navne var vanskelige at komme på, - Nikolai Vasilyevich Gogol bemærkede ironisk nok i digtet "Dead Souls".
Brug i litteraturen
Udtrykket "muslin-pige" nævnes for første gang i det litterære arbejde af Nikolai Pomyalovsky. Heltinden i historien "Bourgeois Happiness" (1861) Lizaveta Arkadyevna retter sin indignation til den unge adelskvinde Lenochka, der voksede op i provinserne. Jordejeren taler om, hvor ked af at hun ser på sådanne piger, hvordan hun er overrasket over deres "fantastiske underudvikling og tomhed!.." Udtrykket "muslin-pige" blev personificeringen af ikke alt for smukke, intelligente mennesker, lette, men ikke i stand til stærke følelser. Deres ædle oprindelse og sårbare natur tillod dem ikke at udføre husarbejde. De arbejdede ikke, studerede ikke, drømte om gaver og ventede på et vellykket ægteskab. Om "muslin-skabninger" skrev Pomyalovsky, at de "altid drømmer, altid spiller …".
Udtrykket kom hurtigt ind i litteraturen. Det blev populariseret af kritikeren Dmitry Pisarev, hvis pen var "En muslinpiges roman" (1865) - en gennemgang af Pomyalovskys arbejde. Publicisten offentliggjorde den i "Russian Word" -udgaven. Og efter frigivelsen af Nikolai Shelgunovs essay "Kvindernes ledighed" dukkede den fraseologiske sætning "muslin ung dame" op i mange forfattere, digtere og publicister. Forfatteren af romanen "Egyptisk mørke" (1888) Vsevolod Krestovsky satte begrebet "muslin-affald" i læberne på sine egne helte. Senere optrådte udtrykket "muslin" i hans værker, for at heltinden kunne vinde respekt for anstændige mennesker, blev de rådet til at slippe af med hende. Fraseologisme er til stede i The Islanders (1866) af Nikolai Leskov og The Nihilist (1884) af Sophia Kovalevskaya. De "kitty unge damer" er nævnt af Pyotr Boborykin i Decay (1884) og Alexander Kuprin i Moloch (1896).
Fortolkning af fraseologiske enheder
I den forklarende ordbog over Vladimir Dahl (1881) er der ikke en udtryksvenlig enhed, men i den kan du finde ordet "muslin". Den berømte leksikograf beskriver hende som en "dandy". Udtrykket "muslin ung dame" blev ikke glemt selv under sovjetisk historie. I ordbogen redigeret af Ushakov (1935) lyder dens betydning sådan: "søde, begrænsede piger", opdraget i henhold til patriarkalske regler. Sergei Ozhegov (1949) supplerer definitionen af en sådan ung person med "en filistins udsigter".
Mange, efter at have hørt denne fraseologiske enhed, fejlagtigt forstået det som en "gelé dame". En af disse nysgerrige tilfælde er beskrevet i den populære børnebog af Eduard Uspensky "Onkel Fyodor, hunden og katten."
Hvad skal man gøre med "Turgenev-pigen"
Mange ser fælles træk i disse to udtryk. Det vigtigste, der forener dem, er forfining af naturen. Turgenevs heltinder er unge damer, der voksede op i fjerntliggende ejendomme, hvor byens skadelige indflydelse ikke dukkede op. De er rene, ydmyge og veluddannede. Sådanne piger forelsker sig og følger trofast og trofast deres ideal hele livet. De har stor moralsk styrke og overvinder forhindringer. Dette er præcis, hvad "muslin-damerne" mangler, som er kunstige i forfølgelsen af mode og som har mistet deres originalitet.
I sovjetiske tider
Den fraseologiske sætning "muslin ung dame" afspejlede et bestemt socialt miljø i den nye sovjetiske æra. I artiklen af Butkevich, "I en kvindeskole", blev de primære mål for en kvindelig uddannelsesinstitution diskuteret: at uddanne en modig, hårdtarbejdende patriot og ikke "at gøre sovjetiske piger muslin til unge damer."
I 60'erne var der en fast opfattelse af, at udtrykket "muslin ung dame" udtrykker foragt for progressiv sovjetisk ungdom over for "overfladiske og uudviklede kvinder." Den fraseologiske sætning karakteriserede kaustisk og ironisk den kvindelige type, som blev opfostret af den ædle kultur. Men efterhånden begyndte de lyse farver på den fraseologiske enhed at falme og miste deres udtryksevne.
Moderne "muslin damer"
I dag er det umuligt at møde en pige, der modtog en klassisk ædel uddannelse. Og muslin-tøj er ikke almindelige. Derfor har udtrykket "muslindame" mistet sin oprindelige betydning. Fraseologisme er til stede i det moderne leksikon, skønt det har fået en helt anden konnotation. Så for eksempel, hvis en mandlig repræsentant klynker og giver tårer ud, så får han at vide at han opfører sig "som en pige" eller "halt som en muslinepige." Selv børn ved, at en mand skal samles, og tårer passer ikke til ham.
I det moderne samfund har glamourøse skønheder erstattet ædle og borgerlige kvinder. Der er mange blondiner blandt dem, så udtrykket "muslin damer" henviser primært til dem. Det accepteres generelt, at blondiner ikke kun er ejere af en bestemt hårfarve, men en karakteristisk sindstilstand. For sådanne piger er det vigtigste deres egen skønhed, i dette ser de deres kald. Og det betyder ikke noget, at en anden vil indeholde denne skønhed. At være utilstrækkelig uddannet, de ved lidt og er ikke interesseret i meget, og de viser desuden en absolut manglende evne til at tilpasse sig livssituationer. Imidlertid er der blandt ejerne af lys hårfarve succesrige og intelligente kvinder, men folklore har længe gjort blondiner til heltinde af vittigheder og kaldt dem "muslin-damer."
Ofte kaldes en lunefuld pige eller en ung mand, der klynker og udtrykker utilfredshed, ofte en "muslindame". Han klager konstant over mindre, ofte fjernhentede problemer og ubehag. Nogle gange kaldes dette udtryk en forkælet person, der er bange for eventuelle vanskeligheder. For eksempel virker en sådan svagvillig og ubalanceret person kold selv i et varmt rum.
Den fraseologiske enhed karakteriserer også en uværdig opførsel af en person i forskellige situationer. Et eksempel kan være en studerende, der beder om en overvurdering af sin viden og gør det foran sine kammerater. Nogle fodboldspillere, der får et straffespark, prøver at påvirke dommeren ved hjælp af skuespil. Udtrykket "Åh, du er en muslinepige!" lyder især stødende, hvis det er rettet til en mand.
I vor tid begyndte udtrykket at blive brugt mindre ofte, men blev ikke til arkaisme. Sprog opdateres trods alt ikke så hurtigt som bilmodeller og elektroniske enheder. Dette betyder, at fangstfrasen vil have en længere levetid end nyhederne i den tekniske tanke. Efter at være kommet fra det prærevolutionære liv har det overlevet på det russiske sprog, selvom det fik nye farver. Fraseologisme findes ikke kun i daglig kommunikation, men bruges også let af moderne forfattere.
