Grækenland har altid været et solrigt land fuld af lys, sjov og kærlighed. Og selvom den sværeste økonomiske situation, som landet har befundet sig i, ikke bidrager til et godt humør, mister Grækenlands befolkning ikke deres optimisme og munterhed. Forleden var der en besked om, at de skulle gå ind i en anden linje i den berømte Guinness Book of Records.
Det er ikke første gang, at grækerne fylder rekordbogen med deres præstationer. Så i år har de allerede formået at etablere en anden præstation efter at have lavet en papirkopi af det berømte Hvide Tårn i byen Thessaloniki ved hjælp af origami-metoden. Og nu besluttede beboerne i byen Volos at støtte initiativet fra deres landsmænd ved at danse den berømte græske dans sirtaki. Dansens singularitet vil være, at mere end to tusind mennesker vil deltage i den. En delegation fra Guinness-komitéen kommer især til byen for at rette op på indstillingen af rekorden.
Sirtaki-dansen er et af Grækenlands "telefonkort". Dens brændende rytme kan efterlade få mennesker ligeglade; beboere i mange andre lande er meget opmærksomme på den berømte melodi, som den fremføres til. Det skal bemærkes, at sirtaki ikke er en virkelig folkedans, den blev oprettet i 1964 til spillefilmen "The Greek Zorba" af den berømte græske komponist Mikis Theodorakis. Samtidig var dansen baseret på bevægelserne i den gamle hasapiko slagterdans.
Under udførelsen af dansen stiller deltagerne sig i en linje eller i en cirkel og lægger deres hænder på naboernes skuldre. Dansens meter (dens rytme) skifter fra 4/4 i den langsomste del til 2/4 på den hurtigste. Sirtaki begynder altid med langsomme, flydende bevægelser, så accelererer tempoet, i den hurtigste del af dansen udføres ofte spring.
Mange mennesker kan lide sirtaki-dansen netop på grund af dens kollektivitet, evnen til at føle hænderne på partnere. Ensartede bevægelser udført af mange deltagere fremkalder følelsen af en enkelt velkoordineret mekanisme, hvor hver komponent er underordnet en fælles opgave. Det er netop dansens synkronicitet, der er den største vanskelighed ved deltagelse af et stort antal dansere. Repræsentanter for Guinness-udvalget bliver nødt til ikke blot at registrere antallet af deltagere, men også sammenhængen mellem danseforestillingen.
